Clairvoyance- og medieskabsuddannelse

 

Der er holdstart i november 2020, og forløbet strækker sig over 15 moduler, fordelt hen over et år. Alle moduler er på to dage fra kl. 10 til kl. 16, og alle ligger i weekenden. Se alle datoer forneden.
Maks. 12 elever pr. hold.

Jeg vil gøre meget ud af at få alle mine elever til at opdage egoet og egoets styring af os som mennesker. Både dit eget ego og dine klienters ego. Ved at dykke dybt ned i egoet og kigge dybere på, hvad det er, og hvordan det styrer os alle sammen, håber jeg, at mine elever vil blive så dygtige til at genkende både deres eget ego og deres klienters ego, at de får nemmere ved at stå i deres sande, kærlige sjæleessens og se deres klienter derfra.

Du vil begynde at se mennesker med hjertet og med kærlige øjne og derfor kunne hjælpe dine klienter på et langt dybere plan.

Når du kan se menneskers rene, kærlige sjæleessens… så har du mulighed for at brødføde det – og så får essensen mulighed for at vokse og skinne mere igennem i personens liv. Hvilket jo rent faktisk er meningen. Meningen er, at vi skal slippe det nedbrydende ego, der saboterer vores liv, og vende hjem til vores kærlige sjæleessens. Fordi vi herfra både kan elske os selv og alle andre.  
Så dette clairvoyance-/mediehold er et hold af mennesker, der ønsker at gøre en positiv forskel i menneskers liv. Det er mennesker, der ønsker at gi’ kærlighed, og som ønsker, at verden bliver et bedre sted at være. Jeg er sikker på, at alle mine elever har denne følelse dybt inde i deres sjæl. Som var de kaldet.

Udover at gå på opdagelse i egoet og sjæleessensen skal vi lære vores evner at kende og træne dem – og også her gå i dybden med vores oplevelser – dele erfaringer, hvor vi alle bliver klogere sammen.

Vi vil arbejde med afdødekontakt og husrensning. Vi vil kigge dybere ind i universet og se nærmere på, hvem det er, vi har kontakt med i de forskellige lag, og forstå den større mening med det hele. Hvorfor er vi er her, og hvad er det, vi skal lære.

Hver gang vi er sammen på modulerne, vil vi lave en eller flere guidede healingsmeditationer samt åbne- og lukkemeditationer. Meditationer er meget vigtige, og jo mere du mediterer – desto større vil din kontakt til den åndelige verden blive. Derfor vil du få mulighed for at optage alle meditationerne på holdet, så du også kan bruge dem derhjemme. 

På hele uddannelsen vil der være stort fokus på personlig udvikling, fordi der er så stort fokus på både egoet og sjæleessensen. Men det er ikke en terapeutuddannelse, så derfor forventes der ikke de store psykiske processer… snarere en højere forståelse af dig selv og dine medmennesker, og derfor vil der opstå mange ændringer i din adfærd og i dine livsholdninger, hvilket i bund og grund bare vil gøre dit liv lettere og mere legende. Du vil ganske enkelt udvikle et mere positivt livssyn.

Uddannelsen afsluttes med en eksamen, hvor både jeg selv og en censor vil være til stede.   

Hvis du mener, at ovennævnte uddannelse er noget for dig, så book en tid til en optagelse-sitting. En optagelse-sitting er en clairvoyance, hvor der bliver stillet skarpt på dine spirituelle evner… på dine muligheder og på dit potentiale i arbejdet med den åndelige verden.

En optagelse-sitting koster kr. 900,- og tager ca. 50 minutter.
Ved tilmelding til uddannelsen betales et depositum på kr. 5.000,- 

Uddannelsen og optagelse-sittings vil foregå på Kiplings Alle 42, 2860 Søborg.
Kontakt Kathrin, og book en tid på tlf. 2990 3377.

Prisen for hele uddannelsen er 28.500,-
Hvis du betaler uddannelsen forud, er prisen kr. 27.000,-. Du sparer kr. 1500,-
Ønsker du at fordele betalingen over 10 måneder, betaler du  et depositum ved tilmelding på kr. 5.000,- og herefter kr. 2.350,- pr. måned i de følgende 10 måneder.

Datoer:

I 2020:
7/11 & 8/11 – 28/11 & 29/11

I 2021:
9/1 & 10/1 – 30/1 & 31/1 – 20/2 & 21/2 – 13/3 & 14/3 – 10/4 & 11/4 – 8/5 & 9/5 – 29/5 & 30/5 – 19/6 & 20/6 – 7/8 & 8/8 – 28/8 & 29/8 – 18/9 & 19/9  – 9/10 & 10/10 – 30/10 & 31/10

 

 

 

 

KathCoco.dk.    KathCoco.dk.     KathCoco.dk.     KathCoco.dk.     KathCoco.dk.    KathCoco.dk.    KathCoco.dk.     KathCoco.dk.